1-dags tur til Orø

I dag var jeg og min mand på besøg hos mine forældre.

Vi tog færgen til Orø og gik rundt langs kysten på den vestlige side, hvor vi kom forbi den fine dyrepark, der både har lamaer, rådyr, heste og en bison.

Der var tuk-tuk træf på Orø, så da vi ankom til færgehavnen holdt der over 10 tuk-tuks, som skulle med færgen over. Vi mødte dem også senere da vi gik på vejen, hvor de kørte forbi os og dyttede og hujede - der var bare fest.

Man kommer helt tæt på indhegningen, og der er rig mulighed for at se de smukke dyr.

Turen langs kysten var smuk, selvom jeg har set fjorden både fra land og vand gennem hele min barndom, slår skønheden mig stadig.

Vi gjorde holdt ved campingpladsen og købte en is. De laver selv deres is, og deres kirsebær-is er super lækker.

Turen nord-øst for camping var temmelig sumpet, og vi kom ikke igennem med tørre sko, men de tører jo heldigvis hurtigt når man går.

På vej tilbage mod færgen fik vi kaffe og fandt en geocache, og kom også forbi museet, men det var desværre lukket, så det må vi have til gode, til næste gang vi kommer til Orø.

Turen rundt er ca. 12. km.

La Giustiniana til Rom d. 31. december

I dag er sidste etape på Via Francigena ind til Rom.

Det er en lidt mærkelig følelse, at det nu er aller sidste etape - men vi mangler jo heldigvis mere på den anden side af Lucca, og caminoen fortsætter jo også til Jerusalem. Så der er massere at camino endnu.

Jeg har glædet mig til denne dag, og til at se Rom.

Vi startede i flot solskin, og vi gik i en dal, med by på hver side omkring os, men stadig omgivet af flot natur. Vi møde kun en enkelt hundelufter, hvilket var lidt mærkeligt, når det nu var så flot en tur.

Til gengæld så vi et vildsvin - vi har set spor af vildsvin de sidste mange over 100km. Og vi havde gået og kigget efter dem. Denne morgen så vi det første, stå på en mark i skovkanten. Men da den hørte os løb den i skjul, og vi nåede ikke at tage nogen billeder af den. Det var jo egentlig en skam, men en fin oplevelse.

Da vi nåede en forstad til Rom, skulle vi op og op og op. Derefter gik vi ind i noget skov, hvor vi mødte flere løbere og folk på MTB. Vi mødte også en gruppe vandrere, der var kommet nede fra Rom.

Så pludselig stod vi der, oven for Rom, og kunne se ud over hele Rom. Det var så smukt og så stor en oplevelse. Vi fik kaffe, mens vi så ud over den mægtige hovedstad, og mylderet i byen.

Dernæst gik vi ned mod Rom. På vejen kom vi forbi endnu et vildsvin, som pludselig stod på stien foran os, lige mellem det grønne areal og asfalt-junglen af veje i Rom. Det var meget roligt og stod og gumlede, så vi kunne se og tage et par fotos helt tæt på.

Vi spiste varme paninitoasts til frokost. Det var første gang vi smagte varme panini, det var super lækkert, jeg kunne nemt have spist dobbelt så mange.

Efter frokost gik vi de sidste kilometer ind til Peterskirken. 
Jeg havde håbet vi kunne få vores testimoniale, men desværre var pladsen lukket af for nytår. Men ifølge vagterne skulle der være åbent igen dagen efter d. 1. januar.

Vi gik derfor ned mod vores Hotel, som lå i den anden del af den indre by i Rom.
På vejen kom vi forbi et par andre kirker, vi var inde og se. Især  Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio var en oplevelse, den har en falsk kuppel, som er malet i loftet, der virker som en ægte kuppel. 

Derudover kom vi også forbi Trevi fontænen, som er en af Roms smukkeste fontæner.

Hotel San Remo var et fint alm standard hotel. 

Vi spiste aftensmad på en fin restaurant, hvor vi sad udenfor. Derefter gik vi en tur ned i midtbyen i Rom, hvor vi så de store udgravninger af bl.a. kejser Augustus tempel og Cecær's tempel. Vi blev enige om at se nærmere på det, når det igen blev lyst.

Lidt før midnat gik vi ned mod Colloseum og fandt en fin plads hvor der var fyldt af mennesker, som var i festhumør. Af og til kunne vi høre kæmpe brag af krudt der blev skudt af.

Jeg havde nok forventet noget mere fyrværkeri over os. Der var en del fyrværkeri batterier der blev skudt af, men slet ikke så flot fyrværkeri som vi ofte ser i storbyerne i Danmark. Det var meget få der skød fyrvkærkeri af, og det kræver vist også en tilladelse.

Til gengæld var der massere af mindre krudt der blev skudt af omkring os, så snart folk lavede en cirkel, blev der skudt lidt mindre krudt af på jorden.

Til gengæld blev der sendt temmelig mange rislamper op i luften, hvilket var lidt mærkeligt, at det var tilladt, for var ret tørt, og de kunne jo svæve flere kilometer. Men smukt var det.

Campagnano di Roma til La Giustiniana d. 30. december

Igen i dag havde vi en flot vandredag, men skønne 16-18 grader, og efter middag klarede det op, og vi fik massere af sol. Det er helt fantastisk vandrevejr.

Det er ikke sidste gang jeg har vandret i det sydlige europa en vinter. Ofte har jeg været på de Kanariske øer eller Madeira,  men man behøver slet ikke tage så langt sydpå, med mindre man vil ligge ved stranden, hvilket næsten ikke er varmt nok alligevel. 

Klimaet er som de bedste forårsdage i Danmark, lune, dejlige, og med sol, som vi virkelig har savnet i vinterhalvåret.

Da vi kom frem til hvor stien delte sig, tog vi den alternative rute, som gik igennem det flotteste natur, der var også en lang tunnel man kunne have gået igennem, men vi fandt ikke indgangen, og vi blev enige om det nok også havde givet våde tær. Men den alternative rute på dagens strækning, kan helt klar anbefales.

Rod, som er den australier vi fulgtes på, da vi gik caminoen i uge 42, havde skrevet, at han havde overnattet på et polsk hotel for katolikker, da han kom til La Giustiniana. Hvor han havde fået den bedste morgenmad han hidtil havde fået i Italien.

Vi blev enige om at det lød jo godt, så det ville vi også gerne prøve.
Det var et stort hotel-kompleks, med en masse udstillinger på gangene, både af det katolske bånd mellem Italien og Polen, men også til hele verden.
Alle gange var fulde af spirituelle malerier.

Vi havde lidt svært ved at finde et godt spisested, flere steder var lukket. Men vi fandt til sidst et pizzaria. Hvordan det lykkedes vides ikke, jeg synes jeg forsøgte mit italienske, for at spørge til hvad der var på pizzaen, om det var fra en ko? Ja det var det. Men det var så kun osten, der var fra en ko.

Det endte i hvert fald med en pizza med ansjoser på. Jeg kunne dog heldigvis få den byttet til en ny, og nu ved jeg også hvad ansjoser hedder på Italiensk, dem undgår jeg gerne i fremtiden :D

Men derudover var det nogle fine pizzaer de lavede, og de byttede min pizza, uden det kostede mere. Så det var en fin service. 

Sutri til Campagnano di Roma d. 29. december

Turen i dag gik fra Sutri til Campagnano di Roma.

Vi spiste frokost i Monterosi, hvor vi købte panini, som blev pakket ind i julepapir. Der skal så lidt til, at gøre det hele ekstra hyggeligt.

Efter frokost kom vi forbi de store flotte kastanjetræer med deres prægtige efterårsfarver, og senere kom vi til de smukkeste små vandfald, i en natur-park, i Parco Valle del Treja, hvor vi holdt en længere kaffepause og nød naturen.

Da vi ankom til Campagnano di Roma, brugte vi en del tid på at finde et sted at overnatte. Vi ringede til et par steder, men der blev ikke svaret i den anden ende, og meget så ud til at være lukket for sæsonen. Men endelig fik vi fast i vedkomne, som bestyrer både vandrehjemmet og Case nel Borgo B&B, hun havde en lille hytte vi kunne overnatte i, som pilgrim, med et lille te-køkken og med en lille pilleovn, så vi kunne varme stedet op. Vi skulle dog dele stedet med en anden vandrer, der ville ankomme omkirng kl. 17. Det lød jo hyggeligt nok, så det ville vi gerne. 

Da vi kommer frem til hytten, som lå et lidt spøjst sted, lige op ad hønsene, kunne vi se i gæstebogen, at vores tidligere camino-familie, Rod og Clarence også har overnattet i samme hytte - dengang dog uden varme. Det er hyggeligt at gå i deres fodspor. 

Kl. 18 var der ikke kommet andre, men vi lod ovnen køre, så stedet kunne blive varmt, og begav os ud i byen, for at finde et sted og spise. Jeg havde fundet et spændende pizzaria ifølge deres billeder af deres pizzaer på nettet, men da vi kom frem, var det et ret kedeligt sted, så vi gik tilbage til et osteria, som åbnede kl. 19:30, vi fik lov til at sætte os ind lidt før. 

Det var et populært sted, og der kom en del andre gæster i løbet af aftenen.
Det var også lækker mad vi fik - deres pasta carbonara var super fin, og vi delte også en pastarulle med lever - normalt er jeg ikke til lever, men denne her smagte bare rigtig godt - hen ad varm leverpostej.

Deres desert var særlig lækker, som var hjemmelavet is, på en bund af brændte mandler, og lidt chokolade og en lille vaffel op toppen. Den blanding af brændte mandler og vaniljeis var helt fantastisk for smagsløgene.

Da vi kom tilbage til hytten var der stadig ikke kommet andre. Og kl. 01 låste vi døren og gik i seng.
Men kl. 5 om morgenen bankede det kort på døren. Bare en lille banken. Vi lå lidt og tænkte hvem det mon var, der stod derude, men blev samtidig også enige om, at hvis det var én som ville ind, havde de nok banket flere gange. Så måske var det bare en nabo eller én på vej på arbejde, der havde set skærret fra pilleovnen, og lige ville være sikker på at der ikke var ild i huset? Det finder vi aldrig ud af. Men det var lidt mystisk. Det ville være mærkeligt, om det var en pilgrim, der først kom så sent frem, at det jo næsten var morgen.