Skjoldungestien fra Lejre til Hvalsø

Årets sidste sommerdag blev brugt godt på Skjoldungestien, fra Lejre til Hvalsø, sammen med min mor og fra.

Vi kørte til Hvalsø og stillede bilen, herefter tog vi toget til Lejre og gik langs banen til Ledreborg, hvorefter vi kom ind på Skjoldungestien, som vi fulgte til Hvalsø station.

Det var en smuk tur, med massere af natur, flotte bøgeskove, høstede marker, enge og søer med smukke åkander. Turen var ca. 16 km.

Undervejs så vi små fasankyllinger, der løb i sporet foran os.

I Hvalsø læste vi historien om den unge pige og hendes kæledyr, som blev et uregerligt monster, og hvordan egnen havde frygtet og bekæmpet det. En rigtig sjov historie.

Hærvejen fra Nørre Snede til Engesvang (Vrads til Engesvang)

Efter en dejlig morgen, med solskin og godt selskab, en god kop kaffe og lidt morgenmad, var jeg igen klar til at komme ud på sporet. Så jeg sagde farvel til mine to shelterkammerater, og ønskede dem en god tur videre. Charlotte kommer jeg helt sikkert til at mødes med igen.

Turen i dag var lige så smuk som i går, gennem skove, lunde, bakker, dale, marker osv.

Naturen lige nu er rig på bær og svampe. Der er både blåbær, hindbær, jordbær, hyben (har ikke set sorte hyben før), brombær, Karl Johan, kantareller og pigsvampe. 

Massere af smagsoplevelser.

Hærvejen fra Nørre Snede til Engesvang (Nørre Snede til Vrads)

Vagn skulle hjælpe David med at høste, så jeg tænkte at jeg ville på tur, alene denne gang, fordi man oplever ting anderledes og kan gøre det i sit eget tempo. Jeg kunne høre lydbøger og musik og slappe af mens jeg bare gik. Jeg havde studeret ruten, i løbet af ugen, så jeg havde udset mig et shelter i Vrads som overnatning, og havde hængekøjen med i rygsækken, hvis der nu var optaget.

Så lørdag morgen kørte jeg til Herning og stillede bilen, og tog den første bus til Nørre Snede, med rygsækken pakket til alt slags vejr. Planen var at gå ad Hærvejen til Engesvang. Ruten er noget af den flotteste natur med massere af bakker, heder skov og marker. 

Kort efter jeg kom frem til shelteret, fik jeg besøg af en sød pige, skønt med hyggeligt selskab. Senere kom en tysk puge vandrende til shelteret som vi også delte en plads med. Jeg tror vi snakkede over 10 timer uafbrudt, om ture, tips, ideer, oplevelser og meget andet. Det var så hyggeligt og skønt.

Shelteret i Vrads viste sig at være med på Spejdersports top 10 over kønneste udsigter fra et shelter. Så det var ret eftertragtet. I løbet af aftenen kom der rigtig mange forbi. Men der var desværre ikke plads.

Til aftensmad var der bøf, kartoffelmos (jeg er måske lidt træt af kartoffelmos 😁) og rosé. En kongemiddag.