Turen i dag gik fra Sutri til Campagnano di Roma.
Vi spiste frokost i Monterosi, hvor vi købte panini, som blev pakket ind i julepapir. Der skal så lidt til, at gøre det hele ekstra hyggeligt.
Efter frokost kom vi forbi de store flotte kastanjetræer med deres prægtige efterårsfarver, og senere kom vi til de smukkeste små vandfald, i en natur-park, i Parco Valle del Treja, hvor vi holdt en længere kaffepause og nød naturen.
Da vi ankom til Campagnano di Roma, brugte vi en del tid på at finde et sted at overnatte. Vi ringede til et par steder, men der blev ikke svaret i den anden ende, og meget så ud til at være lukket for sæsonen. Men endelig fik vi fast i vedkomne, som bestyrer både vandrehjemmet og Case nel Borgo B&B, hun havde en lille hytte vi kunne overnatte i, som pilgrim, med et lille te-køkken og med en lille pilleovn, så vi kunne varme stedet op. Vi skulle dog dele stedet med en anden vandrer, der ville ankomme omkirng kl. 17. Det lød jo hyggeligt nok, så det ville vi gerne.
Da vi kommer frem til hytten, som lå et lidt spøjst sted, lige op ad hønsene, kunne vi se i gæstebogen, at vores tidligere camino-familie, Rod og Clarence også har overnattet i samme hytte - dengang dog uden varme. Det er hyggeligt at gå i deres fodspor.
Kl. 18 var der ikke kommet andre, men vi lod ovnen køre, så stedet kunne blive varmt, og begav os ud i byen, for at finde et sted og spise. Jeg havde fundet et spændende pizzaria ifølge deres billeder af deres pizzaer på nettet, men da vi kom frem, var det et ret kedeligt sted, så vi gik tilbage til et osteria, som åbnede kl. 19:30, vi fik lov til at sætte os ind lidt før.
Det var et populært sted, og der kom en del andre gæster i løbet af aftenen.
Det var også lækker mad vi fik - deres pasta carbonara var super fin, og vi delte også en pastarulle med lever - normalt er jeg ikke til lever, men denne her smagte bare rigtig godt - hen ad varm leverpostej.
Deres desert var særlig lækker, som var hjemmelavet is, på en bund af brændte mandler, og lidt chokolade og en lille vaffel op toppen. Den blanding af brændte mandler og vaniljeis var helt fantastisk for smagsløgene.
Da vi kom tilbage til hytten var der stadig ikke kommet andre. Og kl. 01 låste vi døren og gik i seng.
Men kl. 5 om morgenen bankede det kort på døren. Bare en lille banken. Vi lå lidt og tænkte hvem det mon var, der stod derude, men blev samtidig også enige om, at hvis det var én som ville ind, havde de nok banket flere gange. Så måske var det bare en nabo eller én på vej på arbejde, der havde set skærret fra pilleovnen, og lige ville være sikker på at der ikke var ild i huset? Det finder vi aldrig ud af. Men det var lidt mystisk. Det ville være mærkeligt, om det var en pilgrim, der først kom så sent frem, at det jo næsten var morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar