Igen i dag havde vi en flot vandredag, men skønne 16-18 grader, og efter middag klarede det op, og vi fik massere af sol. Det er helt fantastisk vandrevejr.
Det er ikke sidste gang jeg har vandret i det sydlige europa en vinter. Ofte har jeg været på de Kanariske øer eller Madeira, men man behøver slet ikke tage så langt sydpå, med mindre man vil ligge ved stranden, hvilket næsten ikke er varmt nok alligevel.
Klimaet er som de bedste forårsdage i Danmark, lune, dejlige, og med sol, som vi virkelig har savnet i vinterhalvåret.
Da vi kom frem til hvor stien delte sig, tog vi den alternative rute, som gik igennem det flotteste natur, der var også en lang tunnel man kunne have gået igennem, men vi fandt ikke indgangen, og vi blev enige om det nok også havde givet våde tær. Men den alternative rute på dagens strækning, kan helt klar anbefales.
Rod, som er den australier vi fulgtes på, da vi gik caminoen i uge 42, havde skrevet, at han havde overnattet på et polsk hotel for katolikker, da han kom til La Giustiniana. Hvor han havde fået den bedste morgenmad han hidtil havde fået i Italien.
Vi blev enige om at det lød jo godt, så det ville vi også gerne prøve.
Det var et stort hotel-kompleks, med en masse udstillinger på gangene, både af det katolske bånd mellem Italien og Polen, men også til hele verden.
Alle gange var fulde af spirituelle malerier.
Vi havde lidt svært ved at finde et godt spisested, flere steder var lukket. Men vi fandt til sidst et pizzaria. Hvordan det lykkedes vides ikke, jeg synes jeg forsøgte mit italienske, for at spørge til hvad der var på pizzaen, om det var fra en ko? Ja det var det. Men det var så kun osten, der var fra en ko.
Det endte i hvert fald med en pizza med ansjoser på. Jeg kunne dog heldigvis få den byttet til en ny, og nu ved jeg også hvad ansjoser hedder på Italiensk, dem undgår jeg gerne i fremtiden :D
Men derudover var det nogle fine pizzaer de lavede, og de byttede min pizza, uden det kostede mere. Så det var en fin service.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar