Dagens etape gik jeg alene.
Det var også en super flot tur, først med lidt historie fra slaget ved Dybøl.
I Sønderborg gik jeg forbi Fakta for at købe lidt frokost. Derefter gik jeg tilbage til havnen og kom forbi kongeskibet Dannebrog.
Videre mod Høruphav, kom jeg igennem skoven, med massere af telt- og hængekøje pladser lige ud til Flensborg fjord.
Ved Skovby ventede Vagn, og vi kørte sammen til Sydals og Sønderby strand. Det blæste for meget, så vi kørte tilbage igen til Drejby strand, hvor det var helt fantastisk og vi tilbragte eftermiddagen i solen.
Ved aftentiden kørte vi til Sønderborg for at spise på havnen. Vi fandt det sidste bord udenfor ved Colosseum, hvor vi fik den lækreste aftensmad. Sø kørte vi til Marina Minde, til en teltplads, og slog teltet op for natten.
Mens vi var ved at slå telt op, g solen var ved at gå ned, kom en rytter forbi, som skulle ud på en aftentur langs stranden, i vandet. Det så bare så hyggeligt ud :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar