fredag den 29. juli 2022

Gendarmerstien, fra Padborg til shelter hos Plys og Niels Rousing 29. juli 2022 ca. 20 km.

I dag kørte vi til Padborg og satte bilen på parkeringspladsen ved stationen, efter vi havde provianteret i Brugsen i Padborg, som nok har den lækreste slagterafdeling og bageri. 

Herfra gik vi til starten af gendarmstien, og begyndte på vores tur mod Als. 

Vi startede selvfølgelig med at fare vild, idet Vagn mente vi sagtens skille kunne klare turen uden kort og telefon. 
Så efter 500 meter var vi allerede på vej over grænsen mod Harrislee.
Efter endnu en kilometer hvor vi kom forbi et kort langs ruten, kunne vi godt se det slet ikke var Gendarmstien vi var på 😀🤣😂
Så tilbage igen og på rette vej. 

Det var en meget smuk etape vi gik i dag, bjergetapen. Stien krydsede også grænsen længere inde på ruten, og da vi skulle tilbage over grænsen til Danmark, stod politiet klar, til at se pas. Det var dog ikke muligt, da de lå i bilen i Padborg, vi havde ikke tænkt at vi skulle over grænsen. Så var det heldigt vi havde telefonerne med og kunne vise sygesikring m. m. frem 😀

Vi fik aftensmad ved Annys kiosk og ringede til Plys og Niels Rousing og spurgte til om shelteret var ledigt, hvilket de bekræftede. Det passer os fint med ca. 20 km. i benene på en meget varm dag. 

Så nu sidder vi og får varm kakao og slapper af i shelteret. 


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

1-dags tur til Orø

I dag var jeg og min mand på besøg hos mine forældre. Vi tog færgen til Orø og gik rundt langs kysten på den vestlige side, hvor vi kom forb...