Vetralla til Sutri d. 28. december

Vi stod sent op, og nød kaffe og morgenmad. Morgenmaden i Italien består ofte af et stykke meget blød plastik indpakket brød, samt tørre små brød a'la tvebakker og kiks. 

Kl. 9 gik vi fra Casa via Francigena. 

Vi havde det. mest fantastiaske vejr og smukke vandretur gennem skove og langs floden Fozzo Mazzano i solskinsvejr. Jeg har aldrig set så mange hasselnødde-plantager. Hvis jeg var kommet forbi her i uge 42 havde jeg nok haft en 10kg tungere rygsæk af nødder :D Farverne på træerne må have været fantastiske i efteråret. Selv nu var farverne stadig flotte.

Vi så også de første vintergækker.

Undervejs kom vi også igennem Cimpranica, en fin borg by, hvor alle de små huse og gader var pyntet op med julepynt og der blev spillet musik i højtalerne i hovedgaden. 

I Sutri gik vi op og så Bosco Sacro og den natur park som omgiver kirken. 

Vi så amfiteatret ovenfra, og kunne se ud over hele pladsen. 

Bagefter gik vi hen til amfiteateret for at se det indefra. Det var en temmelig stor arena, og man kan godt forestille sig de store gladiator kampe, der har været udkæmpet her. 

Derefter blev vi hentet af nonnerne i Oasi di Pace, som holder til ca. 3km fra Sutra, vi ringede til dem og blev hentet i bil. 

Kl. 19.30 var der aftensmad. Der var dækket op til 2 personer, og der stod frisk frugt, vand og vin til os. Der var plads til omkring 80 i spisesalen, men det var åbenbart kun os der skulle spise der.

Det var et meget specielt sted, med massere af skaller og konkylier. Jeg spurgte til om hvorfor de havde alle de skaller udstillet overalt i montre, men nonnen kendte ikke til hvorfor. Men fint var det.

Der var også pyntet op til jul og både juletræ og julelys i spisesalen.

Til en anden gang skulle vi nok være blevet lidt længere i byen, inden vi blev hentet, det blev en lidt lang eftermiddag. Men det var et fint sted at overnatte og maden og betjeningen var god.

 

Vetralla d. 27. december

Det tog os 12 timer at komme fra Spjald til Vetralla, først med bil, og så med fly. Så med tog... lyder som en kendt børnesang 🤣😂

På vejen fra Pisa til Vetralla kørte vi over Rom, hvor vi skulle skifte tog i S. Pietro. Vi havde en halv time, hvor vi kunne strække benene, mens vi ventede på toget. Så vi gik en kort tur, hvor vi kunne se kuplen fra en kirke, der så ret fin ud. Den kunne vi da godt lige nå at gå hen og kigge nærmere på.

Den så jo ud til at være lige om hjørnet. Men da vi begyndte at gå, kom vi ikke så meget nærmere, og det viste sig, at det var kuplen på Peters kirken, vi havde fået øje på 🤣 Så vi blev enige om at gå tilbage til toget, og se nærmere på kuplen en anden dag.

Vi kørte hjemmefra kl. 9 og kl.. 21.30 var vi ved Casa Via Francigena, hvor vi låste os ind og fandt vores værelse. 

Det var et super hyggeligt sted, og nu er vi klar til at gå resten af Via Francigena ind til Rom.

Det føles bare så fedt.

 

Bolsena til Monetiascone og Pisa d. 14. - 15. oktober

En uge går alt for hurtig, når man hygger sig og er i godt selskab.

Rod valgte at følges med os den sidste dag, og vi havde en rigtig god dag sammen.
Vi håber at se ham engang i Danmark, hvor han altid er velkommen hos os.

Montefiascone ligger 100km fra Rom, og stemplet her er vigtigt at få i sit camino-pas, hvis man vil have et testamontiale, når man kommer frem til Rom.

Fra Montefiascone tog vi bussen ud til Montalo Di Castro, og derfra med toget til Pisa, langs Italiens vestkyst.

I Pisa havde vi booket os ind privat via Airbnb. Og næste formiddag kunne vi nå en tur forbi det skæve tårn, inden vi fløj tilbage til Billund.

Aquapendente til Bolsena d. 13. oktober

På vej ud af byen gik vi forbi bageren. Der var lang kø udenfor, så jeg ventede udenfor i ly af regnen, mens Vagn stod i kø og købte de lækreste sandwichs til os.

Han købte også tun-pizza ved en fejl, den var uspiselig, da vi nåede frokost-tid. Hvis den da ikke allerede var det fra morgenen af :)

Turen i dag gik mere i skov og mark, og uden så mange højdemeter.

I Bolsena gik vi ind på en fin borg (vi skulle da lige finde en geocache).

Vi skulle overnatte på et kloster, men vi kunne ikke selv snakke Italiensk, så igen blev vi reddet af en fra vores camino-familie, der ringede på hos nonnerne, og overbeviste dem om, at vi var pelegrini, og vi blev vist ind til ét stort rum med 20 senge, hvor vi skulle sove med hele vores camino-familie. Normalt ville man nok tænke det ikke er det man har lyst til, i sin ferie, at sove i en stor sovesal med mange andre. Men det var faktisk mega hyggeligt. Alle var gode til at vise hensyn til hinanden.

Nonnernes have var så smuk og bugnede af frugt. Især kiwi - de var desværre ikke modne endnu, men der var virkelig mange, og de så mega lækre ud.

Om aftenen var vi igen ude og spise sammen.
Det var vores sidste aften, men vores camino-familie, som vi kommer til at savne, og vi ønskede dem alle rigtig god tur til Rom, de er alle sammen meget tæt på nu, hvor der er ca. 117 km. tilbage.