Etapen i dag er den længste på vores tur for denne gang. Den er 33 km. og 900 højdemeter. Nogle af de andre camino-vandrere fortæller, at det måske er den hårdeste etape på hele turen fra Canterbury til Rom.
Og vi er kun på dag 3, med endnu mere ømme ben, end i går, og en deadline der hedder så tidlig som muligt fremme, da man ikke kan booke en overnatning på vores overnatningssted i Radicofani.
Så vi stod meget tidligt op, allerede kl. 7 var vi ude på sporet, mens solen dukkede frem bag bakkerne.
Det var en meget smuk morgen. Vi havde købt brød og pålæg dagen før, hvor vi havde købt den lækreste friske ost, og fundet noget spegepølse i det lokale supermarked. Italiensk lyst brød er ikke værd at skrive hjem om, det er hårdt som sten. Men pålæg er de nu gode til at lave :)
Under vejs var der flere forhindringer, der skulle gøre turen endnu længere, hvis man ikke var vågen. Bl.a. en lille ekstra 3-km tur gennem en by. Og en 3 km. tur uden om en bro, som var spærret, men det viste sig at den har været spærret de sidste 2 år, og folk bruger den alligevel.
Vi kom også forbi et sted med varme kilder i vejgrøften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar