Ved Svarte Mosse var der nogle lokale tilflyttere der hørte musik og sang og dansede næsten hele natten, så det blev ikke til meget søvn. Vi var for trætte til at tage del i festen. Men det lød til de hyggede sig.
Vi havde en rigtig fin tur i dag, gennem den svenske skov, og vi nåede frem til et shelter ved Tvängen, før det begyndte at regne. Vi nåede også en skøn svømmetur i søen, før det begyndte at tordne og hælde ned med regn.
Mens Vagn tog en lur i shelteret, var jeg ude og plukke blåbær, vi har mælkepulver og sukker med som proviant, og kunne dermed lave os en meget en lækker forret, før aftensmaden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar